Backup er i dag en vigtig del af at have en computer, tablet eller smartphone. Hovedsageligt fordi så meget af vores hverdag i dag foregår på de digitale medier, og mange af vores daglige gøremål på den ene eller anden måde er forbundet med internettet.
Med indtoget af hackere og deres forskellige måder at gøre vores dagligdag usikker på, er sikkerhedskopiering blevet en nødvendighed.
Et skrækscenarie der kunne være forhindret
Forestil dig at du er studerende og er ved at skrive en lang rapport, der skal afleveres mandag. Forestil dig også, at du ikke har taget en sikkerhedskopi, for det har du ikke lige sat dig ind i. I stedet gemmer du dine filer på en usb-stik, for det må være rigeligt, og så har du den hvis nu computeren ikke virker.
Og så kommer den dag, lad os sige fredagen før du skal aflevere, hvor du lige vil gennemgå rapporten én gang til før du aflevere på mandag. Men usb-stikken virker ikke.
Hvad enten den er gået i stykker på grund af ælde, eller den måske er blevet våd, eller noget helt tredje, så er den under alle omstændigheder død, og dermed er din rapport også død.
Det lyder også lidt som en dårlig undskyldning, når du så fortæller læreren hvorfor du ikke kan aflevere din rapport til tiden. Mange lærere kan nikke genkendende til dette scenarie. Så gør dig selv en tjeneste og tag backup.
Gode grunde til at tage backup
Der er, i korte træk, fem gode grunde til at tage back up i dag.
- Ransomware. Når hackere i dag kan installere programmer på folks computere og låse deres indhold, for så at afkræve dem penge for at de kan få deres data tilbage, er det blevet nærmest livsnødvendigt at have en sikkerhedskopi af sine filer.
Er man så uheldig at blive udsat for et ransomware-angreb, så kan man bare genindlæse sine data, og så kan hackerne ellers sejle deres egen sø.
Derfor er det en rigtig god ide at køre back up dagligt, hvis man bruger sin computer meget. Bruger man den ikke så tit, kan man nøjes med at tage en sikkerhedskopi når man bruger den. Men, en backup er bestemt noget man bør have i dag.
- Harddisk eller computerdød. Uanset hvad der er sket, så kan det være nærmest umuligt at genetablere tabte data fra en død harddisk eller computer. I nogle tilfælde kan det lade sig gøre, men det kan hurtigt blive en ret dyr affære.
Med en sikkerhedskopi, der ikke ligger på din computer, er du sikret imod datatab. Og bruger du din computer meget, så kan det bestemt betale sig at køre to typer sikkerhedskopiering, både på en ekstern harddisk og i skyen.
- Et transportabelt liv. Kører du back up i skyen, så er du meget mere mobil. Så uanset hvor du er, så kan du tilgå dine filer uden besvær.
Er du på ferie og har du ikke lige fået din computer med, og chefen ringer for at få en kopi af noget der er blevet væk, så kan du bare åbne din skytjeneste, og sende filen derfra på din smartphone.
- En digital livsforsikring. Har du alt på din computer, så som scanninger af alle vigtige papirer, billeder, musik, videoer af da børnene var små, og så videre, så er det rart at vide, at alt det ikke forsvinder, hvis computeren gør.
Hvis du kun bruger en bærbar, og alt hvad du ejer ligger på den og ingen andre steder, så er du ilde stedt, hvis computeren bliver stjålet eller går i stykker. Eller hvis huset brænder mens du her på ferie, og du mister alt, inklusive computeren.
Så er det langt mere sikkert at have en backup i skyen.
- Virusinfektioner. Ud over ransomware, så kan din computer også blive angrebet af andre typer virus, som kan forårsage stor skade. Er skaden først sket, så er det nærmest umuligt at genetablere de mistede data.
Samtidig skal du også huske på at du ikke har konstant forbindelse til din back up, men afbryder forbindelsen når den ikke bruges. På den vis forhindre du at en virus bliver overført til backuppen, og dermed ødelægger denne også.
Det gælder både for en ekstern harddisk og sikkerhedskopiering i skyen, selv om sikkerhedskopiering i skyen nok er noget bedre beskyttet end din eksterne harddisk.
Et godt valg af back up i skyen kunne f.eks. være onlime.dk, som tilbyder ubegrænset plads på Jottaclouds servere i Norge.
Du kan læse mere om hvorfor det er en god ide at køre backup hos altomdata.dk og, hvis ikke du har noget imod engelsk, hos bullgard.com.