Hvad er det nu lige 5*60/7 er? Hvordan siger man ”Hav en god dag” på italiensk? Kan du heller ikke lige umiddelbart gennemskue dette? – Så har vi fundet de helt rigtige apps til dig. Har du en Smartphone, ved du helt sikkert også, at du kan downloade mere end 1000 forskellige apps, som du kan bruge i hverdagen. De meget forskellige apps kan bruges til alverdens ting, og i denne artikel vil der være fokus på de bedste læringsapp, som er at finde både på App Store og Google Play.
Vi har fundet de bedste apps, som både kan hjælpe de helt små, men også de ældre, der gerne vil udfordre sig selv, og alle kan bruges til skolebrug og fritiden.
Lær at læse: Bogstavspil
Bogstavspillet har til formål at lære de helt små at læse, og er beregnet til dem, som er fra 4 til 8 år. Derudover kan de ordblinde også få stort gavn at denne app. Det er ikke alle, der finder det lige sjovt, når det handler om at blive bedre til at læse, og med denne app vil læseoplevelsen blive rigtig sjov. Appen vil lære børnene at læse gennem nogle sjove spil, hvor der er fokus på, hvordan de enkelte ord og bogstaver skal lyde, og derfor ikke hvordan de skal staves. Det gælder også om at udvide barnets ordforråd, så der også løbende opstår udfordringer. I appen vil barnet skulle gennemgå nogle forskellige temaer som køretøjer, dyr mm. Derudover er der også mulighed for at lære andre sprog, og den er ganske gratis.
Lær matematikken: Photomath – Camera Calculator
Driller matematikken en gang i mellem, er der hjælp at hente. Med denne app kan du nu scanne dit matematiske problem, og det kan være alt lige fra ligninger til trigonometri. Alt du skal gøre er at åbne appen, hvorefter du tager et billede af det, som appen skal løse. Herefter vil appen give dig resultatet. Meningen med denne app er ikke, at du kan sløse dig gennem matematikken, tværtimod, du skal faktisk lære de forskellige trin at kende. Appen beskriver derfor, hvordan du skal løse dette problem ved at give dig nogle step-by-step introduktioner, så du ender med det rigtige svar. Dermed kan du se, hvor din regning gik galt og på den måde lære, hvordan det skal gøres. Appen er gratis og er et rigtig godt hjælpemiddel uanset, hvilket niveau du befinder dig på.
Lær nye sprog: Duolingo
Det har aldrig været lettere at lære nye sprog, end det er i dag. Der findes utrolig mange apps, som kan lære dig et nyt sprog, og vi har valgt at fokusere på Duolingo. I denne app kan du både lære svensk, spansk, græsk, fransk og 20 andre sprog. Du vil lære alt lige fra at snakke, læse og skrive på de forskellige sprog, og alt foregår gennem leg. I appen kan du også konkurrere med dine venner, og det gælder derfor om at bruge appen hver dag, så du dermed slår dine venner, men selvfølgelig også for at holde det lærte ved lige. Med duolingo vil dine sprogkundskaber bliver en del bedre, og appen er også gratis, så der er ingen undskyldning for ikke at starte allerede i dag.
Træn din hjerne: Peak
Det er mindst lige så vigtigt at træne sin hjerne dagligt, og med Peak kan du træne din hukommelse, kreativitet, sprog, koordinering og meget mere. Appen har fået meget anerkendt ros, hvilket ikke mindst skyldes at den er udviklet af neurologer. Du kan bruge Peak offline, og du kan også her konkurrere mod dine venner, så I kan motivere og ikke mindst sammenligne resultaterne med hinanden. Appen fortæller dig, hvad dine styrker og svagheder er, og bruger du appen dagligt, vil du kunne opnå meget positive resultater, som du vil kunne mærke i dagligdagen. Ligesom de andre apps er denne også gratis, men her har du mulighed for at opgradere den til pro-udgaven, hvor du får en personlig træner tilknyttet, hvilket selvfølgelig koster penge.
Læringsapps er der mange af, og vi har blot udvalgt nogle af de bedste, som du kan få stort gavn af at prøve. Der er læringsapps til alle aldersgrupper, og det er en rigtig sjov måde at lære på.