Efterårstrends til din bolig du ikke må gå glip af

Photo of author

By Amanda Chimbonda

Dagene bliver kortere og aftenerne mørkere – det er en tid hvor mange prioriterer hyggen. Efterår/ vinter er altid en interessant sæson, når det kommer til boligindretning. Det er en tid, hvor der er plads til at eksperimenterne, men også hvor kreativitet får sin fulde plads i hjemmet.

Den danske hygge er efterhånden blevet et internationalt begreb. Vi er kendt for den, på samme måde som vi også er kendt for vores design. Disse to ting hænger rigtig fint sammen; noget som også kommer til udtryk i efterår/ vinterens designtendenser. Læs med.

  • Farver giver kontrast

Det er altid en god idé at anvende farver til at give rummet kontrast og liv. Trenden vi ser i år, er at man sammensætter flere forskellige farver. Det mørke med det lyse, der tilsammen giver rummet personlighed og charme. Det er ikke unaturligt, at bruge sin kreative evner til blandt andet at give et af rummet fire vægge, en anden farve; og sågar farver hvis man skal ramme trenden i år 2017.

  • Blå

Brug den blå farve til at give rummet et opløftende aspekt. Eksempelvis er det topmoderne at sammensætte, med klassisk lyst træ (spisebord og stole), samt hvide vægge. Den dekorative blå farve, kan blandt andet lægges som et stoftæppe på dit lyse trægulv.

  • Bring det naturlige ind i hjemmet

Træ og det naturlige rå udtryk har aldrig været mere moderne end det er i øjeblikket. At kombinere et moderne skandinavisk minimalistisk udtryk, med det mere naturprægede look giver simpelthen et rum så meget kant og hygge. Dog skal man hellere holde lidt igen med sine idéer, for stadigvæk bevare et simpelt og rent spil i sit hjem. Er man ikke skarp her, fremstår boligen hurtigt rodet og ustruktureret, der naturligvis ikke er essensen i sådan et sammenspil. Endvidere bør du fokusere på hvilken træsort/ naturmateriale der skal være det centrale i dit design. Hold dig til strategien: ”Keep it simple”.

  • Vægtapet med kant

Blomstrede, stribede, kantede eller bare et anderledes vægtapet kan give dit rum masser af sjæl. På den måde undgår du at hjemmet fremstår traditionelt. Det er blot vigtigt, at du har en klar plan med dit vægtapet. Som udgangspunkt hold dig til de lyse farver, da tapet kombineret med en mørk tid hurtigt kan fremstå dystert og forkert.

  • Velour

Hvem skulle have troet dette? Men den er god nok. Velour er brandvarmt og sælger bedre end det har gjort i mange år. Det er især møblerne der har fået en stor plads i manges designhjerter anno 2017. Det er også noget vi ser flere danske designproducenter har taget til sig i sin produktion – herunder blandt andet Bloomingville.

Vi håber at ovenstående fem tips har kunnet inspirere dig, samt give nogle overvejelser i forhold til indretning af dit hjem i denne hyggelige tid. Tak fordi du læste med her på Madskristensen.dk.