Greentel Mobilt Bredbånd er en internetløsning til dig, der ofte er på farten og har brug for at have internetadgang på din telefon, computer eller tablet, hvorend du er. Greentel gør sig samtidig i simple løsninger, heriblandt abonnementer med små mængder data, og så har selskabet en grøn dagsorden, hvor du som kunde kan være med til at gøre en forskel for miljøet. Dyk ned i Greentel og deres mobile bredbåndsløsning herunder.
Historien om Greentel
Greentel er et mobilselskab fra Randers, der startede tilbage i 2012. Selskabet tilbyder mobiltelefoni og mobilt bredbånd til privat- og erhvervskunder, og forretningen beror på værdierne om, at mobiltelefoni skal være billigt, grønt og simpelt.
Den grønne profil – som også markeres i firmanavnet – manifesteres i samarbejder med bl.a. Randers Regnskov, hvor Greentel og Randers Regnskovs Naturfond siden 2019 har opkøbt regnskov i Ecuador for at bevare den truede biodiversitet og dyreliv. Siden 2020 har Greentel også støttet flere NGO’er i arbejdet med at indsamle plastik fra danske åer, havne, vandløb og havet ved den jyske vestkyst. Du kan altså som kunde hos Greentel være med til at gøre en positiv forskel for miljøet.
Produkter og service
Greentels produkter omfatter mobilabonnementer og abonnementer til mobilt bredbånd. Herudover tilbyder Greentel også simkort til forskelligt udstyr, der kontrolleres via et 2G- eller 4G-netværk, f.eks. tyverialarmer, GPS-trackere og varmestyring, og endelig kan du også købe tablets og mobiltelefoner igennem Greentel.
Fælles for Greentels mobil- og bredbåndløsninger er, at der ingen binding eller opsigelse er på abonnementerne, og at det er gratis at skifte mellem abonnementer, hvis dit forbrug ændrer sig.
Priser på mobilt bredbånd
Priserne på Greentels bredbåndsløsninger afhænger af mængden af data i abonnementet, og om abonnementet skal dække Danmark alene eller Danmark og 37 andre EU-lande. Som udgangspunkt tilslutter de fleste af Greentels abonnementer sig 4G-netværket, så ønsker du at have adgang til 5G, kan det tilkøbes for 29 kr. om måneden.
Nedenfor kan du læse om nogle af priserne på mobilt bredbånd hos Greentel.
Prisstruktur for Greentel Mobilt Bredbånd
Pr. november 2024 lyder de månedlige priser på Greentel Mobilt Bredbånd-abonnementer som følger:
- Mobilt bredbånd i Danmark: 2 GB data for 49 kr., 10 GB for 69 kr., 30 GB for 89 kr., 150 GB for 159 kr., 500 GB for 199 kr. og 1000 GB for 259 kr. For de tre sidstnævnte abonnementer koster adgang til 5G-netværket ikke ekstra.
- Mobilt bredbånd i Danmark og EU: 15 GB data (heraf 6 GB i EU) for 179 kr., 20 GB (heraf 7 GB i EU) for 199 kr., 10 GB (heraf 10 GB i EU) for 229 kr. og 30 GB (heraf 30 GB i EU) for 349 kr.
Prisen for oprettelse er mellem 49 og 99 kr. alt efter abonnementet. Hvis du er ny kunde i Greentel, bliver din første betaling (mindsteprisen) dermed summen af oprettelsen og den månedlige abonnementspris.
Ingen trådløs forbindelse uden en router, og hvis du skal købe en router ved din oprettelse hos Greentel, koster den mellem 399 og 999 kr. for en 4G-router, mens en 5G-router koster 1999 kr.
Sammenligning med andre udbydere
Der findes mange internetudbydere, der alle markedsfører sig med forskellige tilbud. Et eksempel er Oister, der er meget konkurrencedygtig på priserne. Oisters abonnement på 6 GB data koster 49 kr., hvor du hos Greentel kun får 2 GB data for dén pris. Ulempen ved Oister er så, at der er en opsigelse på 30 dage.
En anden sammenligning kan laves med Danmarks største internetudbyder, YouSee. Her er det ikke muligt at få en mobil bredbåndsløsning med kun en lille mængde data. Du kan mindst få 30 GB data, som vil koste dig 119 kr. om måneden. Til gengæld har YouSee en løsning med fri 4G- eller 5G-data for hhv. 279 og 299 kr. om måneden. YouSee har også halv pris i de første tre måneder på visse bredbåndsabonnementer.
Greentel lægger sig i kategorien af internetudbydere, der tilbyder billige og simple løsninger. Her gælder det for dig som kunde om at kende dit eget behov, hvad angår bl.a. data.
Opsætning og brug
Med mobilt bredbånd vil du modtage et simkort, som kan sættes i en router, i en tablet, i selve computeren eller i et USB-dongle. Du kan således være online overalt, deraf navnet ‘mobilt’ bredbånd.
Hvis du køber en router, kan flere enheder i en husstand koble sig på internettet. Hvis du er meget på farten og kun behøver internet til en enkelt enhed, vil du typisk bruge simkortet direkte i din enhed, og hvis du er på farten og har brug for internet til flere enheder, kan du købe en router i lommestørrelse fra Greentel.
Kundeservice og support
Hvis du har spørgsmål eller problemer med dit mobile bredbåndsabonnement, har Greentel en kundeservice, der svarer på mails alle ugens dage. Du kan også ringe ind på 44 10 10 10 i almindelige arbejdstider.
Derudover findes der på Greentel.dk også en FAQ, hvor du kan gå ind at finde spørgsmål og svar. Du kan også holde øje med dit dataforbrug, skifte abonnement og meget mere inde på ‘Mit Greentel’ på deres hjemmeside.
Fremtidige planer for Greentel Mobilt Bredbånd
Greentel er koblet op på Telias 4G- og 5G-netværk. Det udbygges dog hele tiden, hvilket betyder, at du kan risikere at bo i et område, der på nuværende tidspunkt ikke er dækket af 5G-netværket. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du er dækket, kan du tjekke din dækning på Greentels hjemmeside.
Ofte stillede spørgsmål
Nedenfor kan du læse de oftest stillede spørgsmål til Greentel Mobilt Bredbånd.
Hvad er Greentel Mobilt Bredbånd?
Greentel Mobilt Bredbånd er internetadgang, du kan tage med dig overalt via et simkort. Det er altså ikke et mobilabonnement, hvor man kan foretage opkald eller sende tekstbeskeder uafhængig af internetadgang.
Hvor hurtigt kan jeg forvente, at mit mobile bredbånd er?
Den forventede gennemsnitlige download-hastighed på 4G-netværk er mellem 17 og 71 mbit/s, og uploadhastigheden er mellem 5 og 43 mbit/s. På 5G-netværk er hastigheden en del hurtigere.
Er der databegrænsninger eller fair-use politik, jeg skal være opmærksom på?
Når du har opbrugt al data i dit abonnement, kan du ikke bruge mere data før d. 1. i den næste måned. Du kan til enhver tid opgradere dit abonnement, hvor den ekstra data så vil gælde med det samme.