Guide til at skrive en god ansøgning

Photo of author

By Amanda Chimbonda

Er du jobsøgende, men har svært ved at klistre en god ansøgning sammen? – Så tag et kig her. Det er altid en stor udfordring at skrive den helt perfekte ansøgning, fordi det er den, som kan være afgørende for, om du bliver taget i betragtning til at få jobbet frem andre mulige jobkandidater.

Der findes ikke en klar gylden opskrift på, hvordan du laver en perfekt ansøgning, men der findes flere gode råd til, hvordan du kommer tæt på det. Derfor har vi i denne artikel fundet de bedste råd til at skrive en god ansøgning, så du får en større chance for at blive kaldt til en samtale. Når du laver din ansøgning på din computer, er det en god huskeregel at sørge for, at du har den nyeste software til Microsoft Office, så din computer fungerer helt, som den skal.

Find en god overskrift

Opskriften på din ansøgning er meget vigtig, da det er den, som skaber størst opmærksomhed hos arbejdsgiveren. Du kan finde inspiration i selve stillingsopslaget, da de ofte skriver lige præcis den stilling, som de søger efter, og ikke mindst hvad de er på udkig efter. Prøv også at skil dig ud fra mængden og undgå at lave en neutral overskrift, som ikke skaber nogen form for opmærksomhed.

Tilpas og tænk over dit sprog

Sproget i din ansøgning er også vigtig, og her skal du medtænke din modtager, altså din måske kommende arbejdsgiver. Jo færre stavefejl, der er i din ansøgning, desto bedre er indtrykket også af dig, og det viser også, at du har brugt tid på at lave din ansøgning. Der er selvfølgelig stor forskel på, hvordan du sprogligt skal udtrykke dig alt efter hvilken branche, du har med at gøre. Få altid en anden til at læse din ansøgning igennem, så du ikke ser dig blind på de små fejl. Det er en god øvelse, hvor du også lærer at reflektere over dit eget sprog.

Fokusér på dine kompetencer

Som arbejdsgiver er det enormt vigtigt for dem at vide, hvilke kompetencer du har, hvorfor du også skal nævne dine. Du skal selvfølgelig ikke nævne alle de kompetencer, som du besidder, da det er ligegyldigt, hvis ikke det har noget med stillingen at gøre. Hold hele tiden dine kompetencer op mod dem, der bliver nævnt i stillingsopslaget. En godt råd er, at du ikke kun skal ridse dine kompetencer op, men derimod vise, hvad de har gjort dig i stand til at gøre. Det er ikke alle arbejdsgivere, der kender de enkelte uddannelser og fag, så sørg derfor for at informere din arbejdsgiver så meget som muligt på en kort og præcis måde.

Få din personlighed til at skinne igennem

Hvis du kan formå at vise din personlighed igennem ansøgningen, kan det være med til at styrke dine chancer. Det kan du f.eks. gøre ved at fremhæve dine personlige kompetencer gennem brugen af adjektiver. Eksempler herpå kan være ansvarsbevidst, struktureret, detaljeorienteret, positiv, optimistisk osv. Jo mere personlig din ansøgning er, desto mere tiltalende kan din ansøgning fungere over for din arbejdsgiver.

Find det rigtige billede

Når du har skrevet en god ansøgning, er det tid til at finde det billede, som skal fremgå på din ansøgning. Den lette løsning er altid at vælge sit profilbillede, som man bruger på de sociale medier, men det er ikke altid den bedste løsning. Dermed ikke sagt at billedet skal være taget professionelt, men du bør tænke en ekstra gang over dit valg, da det kan have stor betydning for, om du bliver valgt. Det er altid en god ide at smile på billedet, og kigge direkte ind i linsen. Det kan være en stor fordel at have flere at vælge imellem, som du kan vise til en ven, der så kan hjælpe dig.

Den gode afslutning

Med en god afslutning har du mulighed for at efterlade det sidste gode indtryk af dig selv. Ligesom ved overskriften skal du prøve at skille dig ud. Prøv derfor at undgå at skrive ”Hilsen XX”, da det er meget upersonligt. Prøv i stedet derfor at personliggøre den ved at skrive ”Jeg glæder mig til at høre mere fra jer osv.”.

Vi håber, at du med disse gode råd får større succes i fremtiden med at skrive din ansøgning og ikke mindst i sidste ende får dit drømmejob.