Guide: Vælg den rigtige sofa til dine behov

Photo of author

By Amanda Chimbonda

Den er et vigtigt element i ethvert hjem. Måske skal den stå i stuen foran husalteret, måske skal den stå på arbejdsværelset, så du hurtigt kan sætte eller lægge dig i noget blødt, når du trænger til en pause. Det er selvfølgelig sofaen, vi taler om, og de fås i mange forskellige farver, former og slagser. Vi hjælper dig med at vælge den rigtige, om så du vil handle i Ilva, IKEA eller på Coop.dk.

Formål

Allerførst skal du lægge dig fast på, hvad formålet med din sofa er. Er det en sofastue-sofa, er det naturligvis ikke et simpelt spørgsmål, for så skal den garanteret bruges til flere forskellige ting, men er den for eksempel til arbejdsværelset, kan den have et specifikt formål. Skal den primært bruges til at sidde i eller flyde på? Skal den kunne slås ud til en seng, så der er plads til gæster?

Sammenhæng

Det næste, du skal overveje, handler om de omgivelser, som sofaen skal passe i. For eksempel er det en rigtig god idé at måle op, så du ikke pludseligt står med en sofa, som er alt for stor – eller alt for lille, for det kan se underligt ud. Et hemmeligt designtip er også, at hvis du har plads, så gør det ikke noget at bruge den. Hold dig ikke tilbage, men vælg en sofa, der fylder godt i rummet, så den ikke bliver slugt. En sofa må gerne være sofastuens centrum, for det er trods alt den, stuen er opkaldt efter.

Størrelse

Det bringer os let og elegant videre til næste punkt i vores sofaguide, for sofaer fås i mange forskellige størrelser. De fleste er kategoriseret efter, hvor mange mennesker, der komfortabelt kan sidde i den. Men selvom to forskellige sofaen hedder ”tremandssofa”, så betyder det ikke, at målene er præcist de samme. Dobbelttjek endelig og hiv målebåndet frem, inden du bestiller dit nye yndlingsmøbel.

Stil

Nu bliver det meget personligt, for stil er en meget individuel sag. Her i Skandinavien er vi ofte mere afdæmpede end andre steder i verden, når det kommer til design af vores møbler. Måske er det præcis det, der passer til dig og dine behov – men måske skal du også overveje noget mere bombastisk og tungt? Husk, at en sofa gerne skal holde i hvert fald et årti eller to, også gerne længere, så hav det lange lys på, når du vælger dit nye bløde møbel.

Farve

Når du skal vælge den nye sofa, så er farven også et vigtigt aspekt. Skal den være skriggul eller læderbrun? Skal den være helt neutral eller have et mønster med store, lyserøde blomster? Du bestemmer. Men husk igen, at en sofa helst skal holde langt ud i fremtiden, så hvis du har det med at skifte stil hver anden dag er det nok en idé at tænke lidt fremad, så sofaen ikke kommer til at skære dig i øjnene, hver gang du ser den. Du har jo selv valgt den!

God jagt på den store sofasavanne og husk – en sofa skal først og fremmest være behagelig.