Savner du lidt sjov underholdning til en hjemmeaften med venner og veninder? Så find spillekortene frem og giv det klassiske og altid populære kortspil Hjerterfri en chance.
Det er simpelt at lære, men kræver alligevel en vis grad af strategisk snilde at vinde.
Hjerterfri er whist med et twist
Hvis du aldrig har hørt om kortspillet Hjerterfri, så er du godt nok gået glip af et underholdende kortspil for 3 til 7 personer. Men før vi giver dig detaljer om selve spillet, får du lige en kort introduktion til spillets historie, og så skal du naturligvis nok få at vide, hvordan du spiller det med dine venner og familie.
Det er et nemt spil at lære, særligt hvis du allerede kender til andre Whist-spil som f.eks. bridge og pinochle. Der er som skrevet bare en lille twist i måden, du vinder Hjerterfri på – men det kommer vi til senere. Først skal du have lidt historie.
Historien om Hjerterfri
Hjerterfri stammer oprindeligt fra USA, hvor spillet blev “opfundet” en gang i det 19. århundrede. Hvem der helt præcist kom op med navnet “Hjerterfri” vides ikke. Spillet blev nemlig først kendt under navnet “Reverse”, hvilket faktisk giver god mening, når man tænker på, hvordan man vinder spillet.
Men spillet blev altså omdøbt til “Hjerterfri”, og det skyldes sikkert det faktum, at du som spiller prøver at undgå at få stik med hjerterkort på hånden.
Du kan sagtens spille hjerterfri.online, og det er faktisk en god måde at lære spillet at kende – men det er nu også ret underholdende, at spille Hjerterfri med nogen du kender. Så lad os komme til sagen, så du kan lære Hjerterfri reglerne at kende.
Hjerterfri spilleregler helt kort
Hjerterfri er et traditionelt kortspil, som du spiller med et almindeligt sæt spillekort – uden jokere. Ligesom andre Whist-spil kan der være mellem 3 og 7 spillere, men det ideelle antal spillere til et spil Hjerterfri er 4 personer. Hver spiller får til at begynde med 13 kort fra bunken.
Spillet foregår i runder, og i hver runde skal spillerne lægge et kort på bordet og samle stik – og her kommer twistet: Målet med Hjerterfri er nemlig at få færrest point. Hvert hjertekort giver et point, og spar dame giver 13 point. Den spiller, der har samlet færrest point, når en anden spiller når 100 point, vinder.
Sådan spiller du Hjerterfri som en vinder
Alle spillere får 13 spillekort. Inden hver runde begynder, skal du bytte tre kort med en anden spiller ved bordet. I første runde bytter du tre kort med spilleren til venstre. I anden runde bytter du tre kort med spilleren til højre. I tredje runde bytter du tre kort med spilleren overfor dig, og i fjerde runde bytter ingen kort. Men i femte runde starter I forfra og bytter kort med spilleren til venstre og så fremdeles.
Det er altid spilleren med klør 2 på hånden, som starter med at spille dette kort. De næste spillere skal nu spille et kort i samme kulør, hvis de kan. Kun hvis de ikke sidder med et kort i samme kulør som det udspillede, må de spille et kort af en anden kulør. I første runde må man dog ikke spille hverken en hjerter eller spar dame. Spilleren med det højeste kort i den udspillede kulør får stikket og skal nu spille det første kort i næste runde.
Når en spiller ikke sidder med et kort i den udspillede kulør og vælger at spille en hjerter, siger man, at hjerter er ’åbnet’. Først når hjerter er åbnet, må du spille hjerter som første kort. Undtagelsen til denne regel er, hvis du ikke har andet end hjerter tilbage på din hånd. I den situation må du selvfølgelig godt spille hjerter ud.
Først når alle spillere sidder uden flere kort på hånden, er spillet slut, og der skal tælles point. Alle hjerter i tæller for 1 point, mens spar dame tæller for 13 point. Har en spiller fået både alle hjerter og spar dame, får de tre modstandere 26 point hver. Vinderen er som tidligere skrevet den spiller med færrest point, når en anden spiller når de 100 point.
Hjerterfri strategier og tips
Der er naturligvis mange forskellige strategier og tips til, hvordan du kan vinde i Hjerterfri. Jo flere gange du spiller, jo nemmere vil du få ved at lægge den rette strategi. For at give dig den bedste start har vi samlet nogle tips, der kan hjælpe dig godt på vej:
- Hold øje med, hvilke kort dine modstandere har spillet. Dette vil hjælpe dig med at træffe bedre beslutninger om, hvilke kort du skal spille.
- Undgå at få spar dame. Spar dame er det værste kort i spillet, da det giver 12 point. Hvis du har spar dame på hånden, skal du gøre alt for at undgå at få det i dit stik.
- Spil dit laveste hjerte. Hvis du har hjerterkort på hånden, skal du spille det laveste først. Dette vil gøre det sværere for dine modstandere at få alle hjerterne.
- Spil dit højeste kort, når det er nødvendigt. Hvis du har brug for at vinde et stik, skal du altid spille dit højeste kort.
Det vidste du nok ikke
Der findes faktisk en række forskellige varianter af Hjerterfri. Nogle af de mest populære varianter går under betegnelsen “shoot the moon”, her er målet at få alle hjerterne og spar dame. I varianten “shoot the sun” går det ganske enkelt ud på at få samtlige stik. Prøv det, når du og dine venner har taget et par runder med den traditionelle form af Hjerterfri.
Hvis du gerne vil vide mere om at spille Hjerterfri online, så læs videre herunder.
Spil Hjerterfri mod hele verden
Der findes mange forskellige online-versioner af spillet, hvor du kan spille mod andre spillere fra hele verden. Som udgangspunkt følger du de samme regler online, som når du spiller Hjerterfri med et almindeligt sæt spillekort. De andre spillere, du spiller mod, kan naturligvis være robotter. Men det kan også være, at alle deltagere er rigtige mennesker, som sidder ligesom dig og vil spille Hjerterfri online. Det gør det bare endnu mere interessant.
Hjerterfri på tablet, smartphone eller computer findes i mange udgaver. Det er dog oftest de samme regler. Du kan finde Hjerterfri i en dansk udgave, men også internationale og engelske udgaver.
Det gode ved at spille Hjerterfri online er, at du kan øve dine taktikker og strategier, så når du sætter dig ved bordet sammen med vennerne, har du fra start en idé om, hvordan du slipper af med dine hjerter og undgår at få spar dame på hånden.