Krig

Photo of author

By Amanda Chimbonda

Krig er et klassisk, populært og simpelt kortspil, der er perfekt for både børn og voksne. Det er et spil, hvor held og lidt strategi mødes.

Det er ofte et af de første spil man lærer som barn, og det er rigtig godt til at lære at forstå de forskellige værdier og spillereglerne. Spillet betragtes generelt også som en god hjælp til at udvikle børns tålmodighed, koncentration, ydmyghed og andre vigtige  egenskaber.

Krig kortspil regler

Dette skal du bruge:

  • Et standard sæt spillekort (52 kort), jokere bruges ikke
  • To eller flere spillere

Du starter med at blande kortene grundigt og deler så alle kortene ud til deltagerne, således at hver spiller har et lige stort antal kort.

Spillerne har deres kort liggende i en bunke foran sig med billedsiden nedad. Det er ikke tilladt at blande sine kort eller at vælge imellem de tildelte kort. Hver spiller lægger det øverste kort fra sin bunke med billedsiden nedad foran sig. Samtidig vender alle spillere det kort de har lagt frem. Den spiller med det højeste kort vinder stikket (alle de spillede kort). Hvis to eller flere spillere har kort med samme værdi, er der “krig”.

Et par ideer til, hvad der evt. kan være en fordel er, at huske kortenes værdier: Jo bedre du husker kortenes værdier, desto hurtigere kan du sammenligne kortene. Vær også tålmodig, da Krig tager tid, især når der er mange spillere eller mange krige. Men det vigtigste er at have det sjovt, når du spiller med venner og familie. På trods af spillets navn er det et kortspil, der i den grad kan samle familiens store og små om en fælles hyggelig aktivitet.

Regler i Krig

I en krig lægger hver spiller tre kort med billedsiden nedad, og derefter et fjerde kort med billedsiden op. Den spiller med det højeste af de sidste kort vinder alle de spillede kort. Hvis der stadig er uafgjort, fortsætter krigen, indtil der er en vinder.

Krigen fortsættes ved, at spillerne igen lægger 3 kort med billedsiden nedad, og derefter et fjerde kort med billedsiden op. Har en spiller ikke tilstrækkeligt mange kort tilbage til at udføre en krig med det anviste antal kort, anvendes de kort spilleren har, og det sidste vendes som det ‘krigsførende’ kort.

Målet med spillet er at samle alle spillets kort, ved at vinde dueller og krige. Den spiller, der samler alle kort, har vundet spillet.

Variationer og husregler

Som med rigtig mange andre populære spil findes der flere variationer og regler. Her er nogle få af dem:

  • Krig til tre: Hvis der er tre kort med samme værdi, lægger hver spiller tre kort med billedsiden nedad, og derefter to kort med billedsiden op.
  • Særlige regler for esser: Nogle spiller med en variation, hvor esser har en særlig værdi, og at den spiller, der får et es, automatisk vinder stikket.
  • Egne særregler: Nogle laver egne særregler, fordi de på den måde føler at de tilfører spillet mere underholdning eller spænding.
  • Flere kort: Nogle spiller med to eller flere sæt kort for at forlænge spilletiden. 

Det er som sådan kun fantasien der sætter grænser for, hvad man vil tilføje spillet, så længe man er enig om det regelsæt, man spiller med. 

Antal kort

Der anvendes et standard sæt spillekort, som indeholder 52 kort foruden jokere. Disse skal deles ligeligt mellem spillerne.

Antal deltager

Krig kan spilles af to eller flere personer.

Kortenes værdi

Når du spiller kortspillet Krig har kortene ikke point eller nogen særlig tildelt værdi. Det betyder altså, at kortene har følgende værdi fra lavest til højest: 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, Knægt, Dame, Konge, Es, som er den værdi, de oprindeligt er påført. Det enkelte korts kulør har ingen betydning og har ikke indflydelse på kortenes værdi.

Hvad gør Krig populært særligt blandt de yngste? 

Det kan selvfølgelig have flere grunde, men det har helt sikkert noget at gøre med, at en god del af spillet har med held at gøre. Derfor er det ikke nemmere at vinde, fordi man er voksen og måske har et bedre overblik. Det gør det sjovere for de små at spille, fordi de har en rigtig god chance for at vinde over de voksne, ligesom i spillet Fisk, hvor der dog er lidt mere strategi involveret.

En anden og umiddelbart nærliggende grund kunne også være, at man ikke skal holde sine kort på hånden. Det gør spillet meget nemmere for små hænder at håndtere.

Inviter til spilleaften og spil Krig

Krig er et ligetil og underholdende kortspil, som har været elsket gennem generationer over hele landet. Det er blevet spillet i mange stuer af både store og små og har bragt smil og underholdning til mange. 

Med en smule strategi og en god portion held kan enhver vinde over hvem som helst, imens man tilbringer god kvalitetstid sammen. Så det er bare om at samle dine venner og familie, for nu er du helt klar til at gå i krig med kortene.

Spørgsmål og svar

Hvis du mangler et par hurtige svar til at genopfriske din hukommelse, eller bare gerne vil vide lidt mere, er her nogle af de mest almindelige spørgsmål.

Hvordan spiller man Krig?

Spillerne kæmper mod hinanden på forskellig vis med de spillekort, de hver er tildelt. Spilleren, der har det højeste kort, vinder alle kort der er spillet i den runde.

Hvem vinder i Krig kortspil?

Når en af spillets deltagere har vundet alle spillets kort, har denne deltager vundet.

Hvor mange kort skal man have i Krig?

Alle spillere starter med det samme antal kort, som svarer til det samlede antal kort, divideret med antallet af spillere.