God dækning og en solid internetforbindelse er efterhånden uundværligt. De fleste mennesker bruger dagligt flere timer online, både derhjemme og når de er på farten, og hele oplevelsen afhænger af forbindelsen. Her er Oister et godt bud på en attraktiv udbyder. Med mobilt bredbånd fra Oister, kan du blive en del af de mere end 98% af den danske befolkning som de dækker med 4G, og lynhurtigt tilgå lige det du har lyst til på nettet.
Om Oister mobilt bredbånd
Med mobilt bredbånd fra Oister kommer du hurtigt online, og du har mulighed for at tage din forbindelse med dig, hvor end du skal hen. Når du først har købt et abonnement, sender Oister et simkort, som kan bruges i forskellige enheder såsom tablets, computere og routere. Det er nemt, hurtigt og smart.
Oister er en garanti for en god, lynhurtig forbindelse, som du kan tilgå, hvor end i landet du opholder dig, og med forskellige abonnementer i forskellige prisklasser, kan du helt sikkert finde en løsning, der passer til både dit forbrug og din pengepung.
Priser og abonnementer
Der findes flere forskellige abonnementsløsninger, og du bør vælge den, der bedst matcher dit månedlige forbrug af data. For kun 49 kroner om måneden får du 6 GB data, men dobler du op og betaler 99 kroner om måneden, får du altså hele 50 GB data. Skal du bruge endnu mere, kan du få 200 GB data for 149 kroner om måneden, og den helt store pakke lyder på svimlende 1000 GB data for 199 kroner om måneden.
Der findes altså pakker til både de helt små og helt store behov, og skulle du på et tidspunkt få brug for at skrue enten op eller ned for dit forbrug, kan du nemt skifte mellem deres abonnementer helt uden beregning.
Dækning og hastighed
Med mobilt bredbånd fra Oister er du med al sandsynlighed sikret en god og hurtig forbindelse. Oister dækker nemlig mere end 98% af Danmark med 4G, og i store dele af landet er 5G også tilgængeligt. Vil du være helt sikker på, at det også gælder dig, kan du tjekke dækningen i dit område på Oisters hjemmeside. Bor du i et område som Oister dækker, kan du se frem til en internetforbindelse med en downloadhastighed på 17-71 Mbit/s og uploadhastighed på 5-43 Mbit/s.
Router og produkter
Som kunde hos Oister får du eksklusiv adgang til at handle i deres egen kundeshop. Her kan du bl.a. købe forskellige routere fra Huawei og Zyxel, der understøtter lynhurtigt WiFi eller 5G internetforbindelse. Er du på udkig efter andre ting, finder du også tablets og computere fra mærker som Apple og Samsung, eller mobiler fra en lang række velkendte brands. Kundeshoppen har et bredt udvalg af forskellige produkter og matchende tilbehør til fordelagtige priser.
Betaling og fakturering
Som kunde hos Oister har du flere muligheder, når det kommer til betaling af dit abonnement.
Du kan tilmelde dig automatisk betaling, hvor Oister hver måned sørger for at hæve både penge for dit abonnement samt eventuelt yderligere forbrug, fra enten et betalingskort eller gennem Mobilepay. Du har også mulighed for at vælge manuel betaling, og her er du selv ansvarlig for at sætte penge ind på din Oister-konto.
Begge dele er nemt for dig som kunde, men med automatisk betaling kører det hele selv sagt, ja, automatisk. Betalingen foregår via Mobilepay eller med de fleste typer betalingskort, og altså ikke gennem hverken PBS, girokort eller kontooverførsel.
Trådløst internet overalt i Danmark
Oister kører på 3´s netværk, som sikrer en god og sikker internetforbindelse i næsten samtlige afkroge af landet. På deres hjemmeside kan du se deres dækningskort, der viser, hvordan forbindelsen er de forskellige steder på landkortet. Her vil du erfare, at du højst sandsynligt er godt dækket og har muligheden for at få adgang til en lynhurtig internetforbindelse.
Kundeservice og support
Oplever du problemer eller har du spørgsmål til dit abonnement, er det nemt at komme i kontakt med Oisters support. Du kan enten sende dem en besked via hjemmesiden, og forvente at få svar inden for 4 hverdage, eller du kan kontakte dem telefonisk. Deres kundeservice har telefontider i forskellige tidsrum, fordelt på alle ugens hverdage.
Ofte stillede spørgsmål
Inden du køber et abonnement hos Oister, er det rart at få en afklaring på, hvad end du måtte sidde med af spørgsmål. Her har du nogle af de oftest stillede.
Hvad koster mobilt bredbånd fra Oister?
Prisen for mobilt bredbånd afhænger af, hvor meget data du ønsker som en del af dit abonnement. Med priser fra helt ned til 49 kr. om måneden, leverer Oister altid et billigt mobilt bredbånd, og du kan helt sikkert finde en løsning, der matcher dit forbrug.
Hvad er forskellen på SIM-kort og Oister WiFi?
Med simkortet kobler du dig på internettet gennem en 4G- eller 5G-forbindelse, og du kan tage det med dig over alt. WiFi er derimod en internetforbindelse, som går gennem en router, og som giver dig mulighed for at tilkoble alle dine enheder derhjemme, og få WiFi i hele hytten.
Kan jeg få en gratis router med abonnementet?
Oister udbyder forskellige abonnementer med forskellige router-løsninger. Køber du bl.a. en pakke med 4G internet til hjemmet, får du en gratis router med. Køber du derimod 5G internet til hjemmet, får du en lånerouter stillet til rådighed, som skal leveres tilbage, hvis du på et tidspunkt vælger at opsige dit abonnement.