Power Fuel

I de seneste år har flere og flere anskaffet sig en elbil. En udvikling, der ikke ser ud til at vende lige foreløbig og som kalder på intelligente, overskuelige ladeløsninger. Power Fuel gør det nemt og enkelt at lade din elbil, både på farten og hjemme i indkørslen. De tilbyder ladebokse designet til forskellige behov samt en app, der både er brugervenlig og spækket med en lang række smarte funktioner.

Alt om Power Fuel

Power Fuel monterer ladestationer til elbiler i hele landet. De tilbyder både installation og vedligeholdelse af ladebokse derhjemme, tilmed i forskellige designs som matcher den enkeltes behov. Derudover har kunder hos Power Fuel også adgang til at lade deres elbil ved en lang række stationer på tværs af både Danmark og Europa. Power Fuel tilbyder forskellige pakkeløsninger, og de yder samtidig service og support på deres produkter.

Som kunde har du adgang til deres app, hvorfra du kan styre og monitorere dine opladninger, følge dit forbrug og finde ladestandere i nærheden. Power Fuel går ind for bæredygtig mobilitet, og udvælger nøje samarbejdspartnere og leverandører på baggrund deres tiltag og indsats i optimeringen af den grønne omstilling.

Nem og enkel løsning til dit hjem

Ved køb af en Power Fuel ladeboks, har du mulighed for at tilvælge installation. Her kommer en autoriseret montør på besøg og installerer ladeboksen. Power Fuels ladebokse fås i forskellige materialer og designs, som passer til det enkelte hjem, med tanke på placering og indretning.

Ved installationen gennemgår montøren også Power Fuel app’en, så du er helt bekendt med funktionerne og efterfølgende er helt køreklar. Både Power Fuels ladebokse og dertilhørende mobil-app er både brugervenlig og lettilgængelig.

Lad når strømmen er billigst

Med Power Fuels app kan du med tidsbestemte opladninger sikre, at det altid er den billigste strøm, du fylder på din bil. Du kan starte og slutte opladningen til enhver tid, og fra ethvert sted, og det foregår gennem kun få klik. På denne måde kan du udnytte de tidspunkter, hvor en ladning er mest økonomisk, det kan enten være om natten eller andre tidspunkter på døgnet, hvor prisen på strøm er i bund.

Simpel forbrugsoversigt

I appen kan du også let følge dit forbrug fra dag til dag, ja, endda fra opladning til opladning, så du ikke skal gå og vente på en samlet forbrugsregning. Appen er tilkoblet ladestanderen, hvilket sikrer en direkte opdatering på det aktuelle strømforbrug og den nuværende pris på strøm. Du får en overskuelig oversigt og muligheden for at tilpasse og justere dine opladninger.

Power Fuel – din ladeløsning

Med en række forskellige pakker og ladebokse samt et hav af tilbehør, kan Power Fuel dække ethvert behov. Deres specialister hjælper med at identificere, hvilken løsning den enkelte kunde har brug for, og deres montører kommer og installerer boksen i hjemmet. De tilbyder derudover vedligeholdelse af produktet, opdatering af software, mulighed for refusion af elafgift og sikring af drift.

Ved komplikationer eller eventuelle spørgsmål tilbyder de altid fuld service og en døgnbemandet kundesupport. En komplet ladeløsning, der tilgodeser kundernes ønsker, og gør det overskueligt at anskaffe sig en elbil.

Ladepunkter i hele Danmark & EU

Power Fuel har ladepunkter på tværs af hele Danmark og resten af Europa. De samarbejder derudover med både private virksomheder og offentlige instanser om hvert år at sætte endnu flere ladestandere op, så deres kunder altid er tæt på deres næste opladning.

Med Power Fuel er den største afstand mellem to af deres ladepunkter ikke mere end 57 km. Power Fuel sætter dermed nogle af de bedste rammer for at oplade din elbil, hvad end det er på farten eller i hjemmet, hvilket giver bilister en uvurderlig frihed. Du finder den nærmeste ladestander i appen, som også tilbyder både navigation og faktureringshistorik.

Tryg ladeløsning

Med en tryg ladeløsning fra Power Fuel skal du ikke længere spekulere på, hvorvidt du kan nå fra A til B i din elbil, eller om du er sikret opladning, når du parkerer din bil derhjemme. Power Fuel håndterer alt for dig, og de står altid til rådighed, hvis der skulle opstå problemer. 

Uanset hvilken ladeløsning du vælger, er du garanteret produkter, der lever op til EU’s høje krav og standarder, og som kan klare al vind og vejr. Power Fuel gør det nemt, enkelt, trygt og bekvemmeligt at anskaffe sig en elbil.