De fleste har nok hørt om poker, og når det gælder dette legendariske kortspil, findes der flere forskellige variationer, man kan kaste sig ud i at prøve. Der kan ikke herske nogen tvivl om, at den absolut mest populære af alle varianterne er Texas Hold’em, uanset om det gælder spil på et af de mange online casinoer, der i dag findes, eller på et rigtigt casino ude i den virkelige verden. Netop Texas Holm’em ser vi nærmere på her, hvor vi tager dig igennem reglerne. Læs med og bliv klar til at spille dette sagnomspundne pokerspil, og få gode tips til at slå dine modstandere.
Vi vil blandt andet komme ind på, hvordan du skal forholde dig til kortenes værdi og de forskellige kombinationer, der kan opstå, men også de forskellige udtryk og begreber, man bruger i poker og altså også i Texas Hold’em. Måske har du hørt om blinds, pot, check, og flush, og dem vil vi se nærmere på og forklare om.
Her kan du spille Texas Hold’em
Men hvor kan man egentligt spille denne populære variant af poker? Der er efterhånden mange steder, der tilbyder det, og et af de mere kendte er LeoVegas. Måske har du set reklamerne på TV med den kendte skuespiller Uffe Holm, der elsker at spille online, og måske har du også selv fundet vej ind i dette spilleunivers. Hvis du endnu ikke har spillet online og gerne vil vide lidt mere om, hvad det er for noget, kan du prøve at finde en LeoVegas anmeldelse, inden du beslutter dig, for der findes også andre steder, du kan spille Texas Hold’em.
Både Texas Hold’em og de mange andre varianter af poker er alle forholdsvis avancerede. Hvis du ikke har spillet poker før, er det nødvendigt at sætte sig grundigt ind i poker som helhed men også den enkelte variant, hvis man gerne vil prøve kræfter med spillet og spille med rigtige penge. Som med alle andre spil er der mulighed for at vinde og tabe, men det vigtigste at huske på er at man skal kun spille for at blive underholdt.
Pokervarianten Texas Holm’em er i nogen grad baseret på held, men dog ikke helt. Det er nemlig ikke tilfældigt, at nogle går fra bordet med større gevinster end andre, og det bunder i, at visse hænder har bedre chancer for at vinde end andre. Det afhænger af, hvor mange spillere der er tilbage i den givne runde samt ikke mindst hvilke kort, der ligger på bordet. Der er med andre ord flere forskellige faktorer, der har betydning for vinderchancerne, og da poker også er et spil, hvor man skal træffe beslutninger, har det også betydning, hvordan man er som spiller og menneske.
Spillet i korte træk
Når man spiller Texas Hold’em sidder man fra 2 og helt op til 22 spillere ved et bord. Ofte er der dog tale om væsentlig færre spillere, måske 8 eller 10, da spillet vil gå meget langsomt, hvis 22 spillere skal beslutte sig, hvordan de vil spille spillet.
Når spillet starter, får alle spillere tildelt to almindelige spillekort, og disse holdes hemmelige for de andre spillere. Alle kort har en værdi, og som tommelfingerregel kan man sige, at jo lavere tallet er, jo dårligere er kortet. Du kan dog komme ud for en lang række kombinationer, som bevirker, at selvom du ikke har de bedste kort, har du måske alligevel den bedste hånd.
Nu skal hver enkelt spiller beslutte sig for, om man ønsker at se “floppet”. “Floppet” er den første række kort, der vises på bordet, og alle spillerne kan bruge “floppet” i kombination med de kort, de selv har fået. Endnu en gang skal spillerne beslutte, om de vil fortsætte med deres hånd for at se “turnkortet”. Som runden skrider frem, falder flere og flere spillere fra. Når man når til runden ved “riverkortet”, hvilket er det sidste kort, der vises, og der stadig er mindst to spillere tilbage, skal de tilbageværende spillere efter en endelig bettingrunde afgøre, hvem der har vundet. Det foregår enten ved, at en spiller presser de tilbageværende spillere ud med et høj bet eller ved at det højeste kort bestemmes, når kortene lægges på bordet i det tilfælde, at begge spillere går med på det sidste bet.
Udtryk og vendinger i Texas Hold’em
Som i de fleste bordspil ser man også i Texas Hold’em en række udtryk og vendinger, der angiver de træk, man foretager. Fra diverse gangsterfilm har du sikkert hørt om nogle af dem, og her vil vi uddybe, hvad de mest almindelige dækker over.
Dealer: Dealeren er den person, der deler kortene ud i starten af spillet. Personen vil som oftest have en genstand der fortæller spillerne, at dette er dealeren. De to personer til venstre for dealeren kaldes for “small blind” og “big blind”.
Blinds: Blinds betyder tvungne indsatser, altså indsatser, man skal foretage. Personen lige til venstre for dealeren betaler nu indsatsen, der svarer til “small blind”. Dette kan eksempelvis være 1 krone. Spilleren til venstre for “small blind” skal herefter betale indsatsen, der svarer til “big blind”. Dette er altid det dobbelte af “small blind” og vil i dette tilfælde være 2 kroner. Startindsatserne er nødvendige for, at man ikke blot kan træde vande, indtil man får nogle gode kort. Ved de følgende runder går blinds videre til nye personer, som oftest med urets.
Pot: Pot er betegnelsen for den pulje af penge eller jetoner, der opbygges i løbet af en runde. Hvis nogle spillere vælger at gå all-ind, mens andre bryder ind i puljen, vil der opstå yderligere puljer, hvor spilleren, der gik all-in kun kan vinde puljen, der svarer til all-inbeløbet foruden de andre spilleres call af dette. Andre indsatser går videre til en pulje for dem, der havde mulighed for at spille videre uden at gå all-in. Hvis spilleren, der gik all-in, vinder, modtager han eller hun kun den pulje, han eller hun selv er en del af, mens der findes en vinder blandt de tilbageværende spillere ud fra hvem af dem, der sidder med den bedste hånd.
Check: Når man checker lader man turen gå videre til næste spiller, hvis man ikke ønsker at bette yderligere. I spillets første runde er det kun den spiller med “big blind”, der kan checke, og kun hvis indsatsen ikke øges yderligere fra i dette eksempel 1 krone. Det er kun en mulighed at checke, hvis man selv har placeret værdien af bordets højeste indsats. Den første spiller, der skal træffe en beslutning ved floppet, turnkortet eller riverkortet har altid mulighed for at checke, også selvom om det rent taktisk måske ikke er den bedste beslutning.
Fold: Når man smider sine kort og melder sig ud af en runde, kalder man det at folde. Måske synes du ikke, at de kort, du har fået ved rundens start, er gode nok til at kalde “big blind. Du kan folde på et hvilket som helst tidspunkt i spillet, men inden du gør det, bør du undersøge, om du i stedet har mulighed for at checke, for dette vil altid være et bedre valg.
Call: Call kaldes på dansk for kald, og dækker over, når man lægger et beløb på bordet, der svarer til det på det givne tidspunkt højeste indskud. Det vil sige, at hvis “big blind” er 1 krone, kalder man ved at smide 1 krone i. Hvis der raises (forhøjes) til 20, 50 eller 100 kroner i løbet af runden, kaldes de også ved at lægge 20, 50 eller 100 kroner i puljen, hvis man vil være med. Når man kalder, accepterer man det nuværende uden at forhøje yderligere.
Raises: At raise betyder at forhøje, og man kan vælge at forhøje eller raise, hvis man synes, man har en god hånd, eller hvis man vil have de andre spillere til at tro, at man har en god hånd. Når man raiser, hæves indsatsen til et højere beløb end det aktuelle. Forhøjelse kan ikke bare være et hvilket som helst beløb, det skal være mindst det dobbelte af det aktuelle bet. Hvis man vil forhøje eller raise inden floppet, skal man smide 2 kroner ind, hvis “big blind” er 1 krone. Hvis man føler sig modig og gerne vil presse de andre spillere, kan man raise yderligere.
All-in: Begrebet all-in er nok det bedst kendte fra hele pokerverdenen og giver næsten sig selv. Hvis man går all-in, lægger man alt hvad man har i puljen. Man forhøjer eller raiser altså med alle sine penge. Hvis man taber, er man helt ude. Ved nogle borde og turneringer spiller man dog med mulighed for at købe sig ind i spillet igen, hvis man ønsker det.
Fælleskort: På spillebordet vises der op til fem kort, som alle spillerne kan bruge i kombination med egne kort. På floppet vises tre kort, og ved turn og river vises ét kort.
Showdown: Spillets vinder findes ved, at alle kort lægges på bordet med billedsiden op, så alle kan se, hvem der havde den bedste hånd. Vinderen er selvfølgelig den spiller med de bedste kort. Hvis den bedste hånd findes udelukkende blandt de fem kort på bordet, deles puljen mellem de spillere, der viste deres kort sidst.
Kortenes værdi og kombinationer
Alle kortene i spillet har en fast værdi. Esset er dog undtaget, og dette kan fungere både som tallet 1 og 14. Knægt svarer til 11, dame svarer til 12 og konge svarer til 13. Jo højere værdien af dine kort er, jo bedre chancer har du. Som nævnt tidligere findes der dog kombinationer, som kan slå selv de højeste kort. Dem vil vi beskrive i de følgende afsnit, og vi starter med den laveste vinderhånd.
Højeste kort: 1×1. Dette betyder, at det højeste kort vinder. Hvis ingen af spillerne har nogle kombinationer, der kan bruges, er det spilleren med det højeste kort, der vinder. Hvis det højeste kort ligger på bordet, deles puljen, men dette sker yderst sjældent, da man meget ofte har mindst et par eller en anden vinderhånd.
Et par: 1×2. Dette betyder to kort med ens tal. Det kan for eksempel være to femmere eller to damer. Hvis flere spillere sidder med et par, er det den spiller med parret af det højeste kort, der vinder. Fordi et es kan være 14 vil det altså sige, at to esser kan slå to 9’ere.
To par: 2×2. Her er der tale om to par, for eksempel to 3’ere og to 6’ere. Hvis der er flere spillere, der har to par, vinder den spiller med det højeste par. Igen slår værdien af esset værdien af både knægt, dame og konge.
Tre ens: 3×1. Som du nok har gættet, betyder dette tre af en slags. Også her vinder den højeste værdi, hvis der er flere spillere med tre ens.
Straight: Straight betyder fem tal i rækkefølge, for eksempel 4-5-6-7-8. Både farve og kulør er underordnet ved en ren straight. Et es kan i denne sammenhæng fungere både som værdien 1 i starten af en række med 1-2-3-4-5 og som tallet 14 i kombinationen 10-11-12-13-14. Nulgrænsen kan ikke overskrides, så det er ikke muligt for eksempel at lave kombinationen 12-13-14-1-2.
Flush: Begrebet flush dækker over fem kort i den samme kulør, altså fem klør, fem spar, fem ruder eller fem hjerter. Det sker, at flere spillere sidder med en flush, og her er det spilleren med det højeste kort blandt de fem i sin flush, der vinder. Hvis det højeste kort i flushen ligger på bordet deles puljen (potten).
Fuldt hus: 3×2. Her er der tale om tre kulører og to af en anden. Det kan for eksempel være tre 8’ere og to knægte.
Fire ens: 4×1. Det er uhyre sjældent, at en spiller har fire ens, men hvis man har, vinder spilleren med det kort, der har den højeste værdi. For eksempel trumfer fire 8’ere fire 3’ere.
Straight flush: En straight flush er en kombination af straight og flush og er den næstbedste hånd i Texas Hold’m. Her har man fem kort i rækkefølge og af samme kulør. En straight flush kan for eksempel være, hvis du har 3-4-5-6-7 udelukkende i spar. Her har nye spillere ofte tendens til at overse, at der er en tale om en straight flush og ikke bare en flush, og derfor er det vigtigt at være opmærksom på tallene. Dette sker dog ikke, når man spiller online, for da registreres det automatisk, at man har vundet, men ved et fysisk spil derhjemme, kan det ske, at man overser det.
Royal straight flush: Dette er den suverænt bedste hånd i hele spillet, og her er der tale om kombinationen 10-11-12-13-14, alle i den samme kulør.
Øvelse gør mester
Som vi var inde på i starten af artiklen, er poker et avanceret spil, og det kræver lidt tid at sætte sig ind i spillet og blive dygtig til det. Derfor kan det være en god idé at starte med at spille sammen med venner eller familie, der kan lære en spillet. Det kan også være en mulighed at starte ud med at spille på online casinoer, hvor man kan spille gratis og få en god fornemmelse for spillet og dets mange facetter.
Når det er sagt, er der kun tilbage at ønske dig god fornøjelse med Texas Hold’em, og ikke mindst held og lykke. Med denne introduktion er du godt rustet til at gå i gang med at spille og du vil uden tvivl få mange timers underholdning.