Sådan kan du se amerikansk Netflix og undgå Netflix proxy fejl. Læs hvordan du kan undgå det nemt og hurtigt her.
Netflix opbygning
Netflix er blevet voldsomt populært og det vil uden tvivl blive ved med at være mange menneskers foretrukne streamingtjeneste i lang tid. Men der er dog flere og flere der har fundet ud af at det ikke er de samme film og serier, som er tilgængelig i alle lande. Der er f.eks. langt flere og meget andre serier tilgængelig i USA end der er i Danmark. Men det er desværre ikke lige til at se de samme serier og film som er tilgængelige i USA.
Dette kræver nemlig en VPN eller en Proxy, som kan få det til at ligne at du faktisk sidder i USA og ikke i Danmark.
Grunden til at Netflix har opsat denne forskel er faktisk grundet lovgivning. De har ikke rettighederne til at sende alle shows i alle lande og derfor er de simpelthen nødt til at lave restriktioner for hvem der kan se hvad.
En proxy er en slags mellemmand, hvori al ens data bliver sendt igennem. Det betyder at Netflix ikke kommunikerer direkte med dig, men derimod går igennem den proxy server som du har valgt.
Netflix har gjort rigtig meget mod brugen af VPN ‘er og proxyer. Selv hvis du bruger en VPN eller en proxy i dit eget land og dermed ikke prøver på at få adgang til film og serier fra et andet land, vil du stadig blive mødt med proxyfejlen fra Netflix.
Hvordan kan man undgå det
Det er ikke altid lige nemt at undgå proxyfejlen fra Netflix. Den er trodsalt lavet mod folk som allerede prøver at komme udenom systemet og der har uden tvivl siddet nogle kloge hoveder og fundet på en løsning der kan stoppe det meste. Men det er altså muligt.
Hvis du har en god VPN, bør det alligevel ikke være et særligt stort problem. Det burde faktisk ikke være meget mere end blot at vælge en server, der er lokaliseret i USA. På den måde kan du faktisk relativt let tilgå alle de film og serier der er tilgængelige i USA, blot ved at have en VPN.
Hvis dette stadig ikke virker, kan man i første omgang forsøge sig med en anden server lokation. Ofte sker der uforklarlige ting i computere og det kan derfor godt betale sig at prøve nogle gange, med forskellige indstillinger.
Får man stadig proxyfejlen op efter flere forsøg, kan det være man skal rydde sine cookies. Cookies er den data som websider indsamler omkring dig, og gemmer til næste gang du besøger hjemmesiden. Det er på den måde hjemmesider kan sørge for du automatisk logger ind og ved hvem du er. Men det er netop det vi gerne vil undgå her, idet vi vil besøge siden fra et nyt land. Hvis hjemmesiden så ved at vi plejer og være i Danmark kan den altså se der er noget der ikke stemmer overens. Derfor kan det hjælpe at rydde sine cookies, så de ikke længere har noget data liggende om en.
Hvis dette trods alt stadig ikke fungerer, kan man kontakte sin VPN’s support. De kan højst sandsynligt hjælpe dig med at få de rigtige indstillinger således at du kan se amerikansk Netflix.
Bør man gøre det?
En god VPN koster dog penge og det er derfor ikke sikkert det er den bedste løsning for alle. Ikke desto mindre gør Netflix allerede rigtig meget for at udvide sortimentet i alle lande. Ved at bruge en VPN og tilgå de film og serier der er tilgængelige i Amerika, ødelægger man lidt hele deres ide. De har ikke længere et overblik over hvad folk egentlig gerne vil se og der bliver derfor mindre chance for at de tilføjer det til det danske sortiment. Samtidig er det i sidste ende nok også en smule umoralsk. Der er jo trodsalt en grund til at de ikke bare har givet alle det samme sortiment. Simpelthen rent lovgivningsmæssigt er det ikke muligt for dem at give alle adgang til alt.
Det er altså uden tvivl muligt at se amerikansk Netflix. Det kræver en VPN men ikke meget mere end det. Det burde ikke være det store problem at tilkoble sig en amerikansk server og på den måde kunne streame amerikansk Netflix.